Julefred forstyrret af larmende kriminelle

Politiet søger vidner efter forsøg på at sprænge bankboks i Dianalund med gas.  

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Tre maskerede mænd forstyrrede roen i Dianalund natten til onsdag, da de forsøgte at sprænge en boks i Sparekassen Sjælland.

 

Med en bil kørte de ind gennem facaden, fortæller politiets vagtchef, Søren Nielsen.

 

Der var monteret to slanger til sparekassens bankboks i et forsøg på at sprænge den med gas, men det usædvanlige forsøg på at få kontanter på mislykkedes.

 

Angrebet på sparekassen skete cirka kvart i to, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil meget gerne fra folk, der eventuelt har set mændene.

 

De kørte i en Audi A4 eller A6 stationcar, oplyser vagtchef Søren Nielsen.

 

Gas er tilsyneladende blevet noget af en dille blandt kriminelle, der ønsker at få fat i pengeinstitutters hæveautomater og bankbokse.

 

Skaderne plejer at være ret omfattende.


Nyhedsoverblik