Hoppede op på betjent

En 21-årig mand opførte sig voldeligt under en bytur i Sorø - og det fik også en betjent at føle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 21-årige opførte sig natten til lørdag så voldeligt over for personalet på Bodega Frederik d. VII, at de måtte tilkalde politiet.

Men ordensmagtens tilstedeværelse fik ikke manden til at køle ned. Derimod blev han så ophidset, at han hoppede op på ryggen af en af betjentene, som måtte bruge sin politistav og peberspray for at få styr på den 21-årige.

Den 21-årige blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven.