Gravplads for kæledyr

Et ægtepar fra Kirke Flinterup vil åbne gravplads for kæledyr. Sorø Kommune har givet tilladelse. Nu er forslaget sendt i høring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ægteparret Merete og Gorm Christensen har besluttet sig for at åbne en gravplads for kæledyr på deres ejendom lidt uden for Kirke Flinterup. Det skriver Sjællandske i dag.

Parret har fået tilladelse til at etablere en 1.500 kvadratmeter stort område, hvor kæledyrsejere kan få begravet deres dyr. Den kommunale tilladelse er nu sendt i høring frem til den 15. maj.

Inspirationen til gravpladsen kom fra en TV-udsendelse om Dyrenes Mindegave, der er en stor dyregravplads på Amager. Parret, der selv i mange år har opdrættet schæferhunde til konkurrencer, opdagede efterfølgende, at det er den eneste gravplads på Sjælland.

 


Nyhedsoverblik