Glatføreulykke lukkede motorvej

En glatføreulykke førte torsdag formiddag til, at Vestmotorvejen måtte lukkes efter ulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var efter alt at dømme det dårlige vejr, der i går var årsagen til en glatføreulykke på motorvejen ved Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Klokken 10.11 mistede en 31-årig mand herredømmet over sin bil, da han kørte på Vestmotorvejen mod øst ved Sorø. Bilen kom i slinger, og ramte en Fiat Punto med en 52-årig kvinde ved rattet.

Ramte lastbil

Kvinden blev skubbet ud i autoværnet og derefter ind i en tysk lastbil.

Ingen kom dog heldigvis noget til ved uheldet, oplyser politiet.

Oprydningen betød dog, at motorvejen var helt lukket i en time, og at det tog næsten to timer før trafikken på stedet var normaliseret.


Nyhedsoverblik