Forsvarer glæder sig over dom i fatal MDMA-sag - Det er gruopvækkende

Dommen var rimelig, lyder det fra forsvareren til den 18-årige mand, der er dømt skyldig i uagtsomt manddrab efter MDMA-dødsfald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand blev onsdag kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved.

Tilbage i oktober døde 16-årige Marcus Christensen fra Dianalund. Han havde drukket det euforisende stof MDMA i en Faxe Kondi-sodavand, som den 18-årige mand havde givet ham.

Nu har den 18-årige fået en straf på fire måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for besiddelse af stoffer og uagtsomt manddrab på kammeraten.

quote Det her understreger alvoren i at kaste sig ud i noget med euforiserende stoffer

Jens Iversen, forsvarer

Det afgjorde en dommer og to domsmænd ved Retten i Næstved onsdag. Til gengæld mente de ikke, at der var bevis for, at den 18-årige ville skade den 16-årige dreng. Derfor blev han frifundet for anklagen om forsætlig fareforvoldelse.

I dagens afgørelse ligger der også et krav om, at manden skal behandles for misbrug af euforiserende stoffer og modtage psykiatrisk behandling. Og den 18-åriges forsvarer, Jens Iversen, var tilfreds med dommen.

Læs også
Ung mand skyldig i 16-årigs død - puttede dødelige stoffer i Marcus’ sodavand
Læs også
Ung mand skyldig i 16-årigs død - puttede dødelige stoffer i Marcus’ sodavand

- Vi har selvfølgelig påstået frifindelse, men alt i alt synes jeg faktisk, at dommen og de præmisser, som vi fik fra Retten var rigtige. Det her understreger alvoren i at kaste sig ud i noget med euforiserende stoffer, siger Jens Iversen.

En gruopvækkende sag

Under proceduren lagde Jens Iversen ikke skjul på, at han håbede, at hans klient maksimalt ville få fire måneders betinget fængsel.

Han mener, at det er en uhyggelig sag, som viser, hvor galt det kan gå, når unge eksperimenterer med stoffer.

quote Så drikker de lidt af en sodavand, og så dør den ene

Jens Iversen, forsvarer

- Det er en gruopvækkende sag, som jo egentlig afspejler, hvor alvorligt det her er, og hvor tankevækkende det er, at nogle unge sidder sammen og kan komme let til at købe nogle stoffer, siger han og fortsætter:

- Så drikker de lidt af en sodavand, og så dør den ene. Det er fuldstændig gruopvækkende alvorligt at tænke på, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Specialanklager var tilfreds med dagens dom i MDMA-sag fra Dianalund.
Specialanklager var tilfreds med dagens dom i MDMA-sag fra Dianalund. Foto: Ida Valsted - TV ØST

Specialanklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Skipper Pelle Falsled, lagde i sin proceducere vægt på, at den dømte minimum skulle have et års fængsel.

udklip.jpg
Læs også
Tiltalt for mdma-død nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab
udklip.jpg
Læs også
Tiltalt for mdma-død nægter sig skyldig i uagtsomt manddrab

Retten fandt dog, at den dømte kun skulle have fire måneders betinget fængsel.

Skipper Pelle Falsled forklarer, at domstolen ikke mente, der var bevis for, at den 18-årige kunne indse, at Marcus Christensen ville dø af at drikke af flasken med MDMA.

HVAD ER MDMA?

  • MDMA er også kendt som Ecstasy og er et amfetamin-lignende stof.
     
  • Virkningerne indtræder gradvis efter 30 minutter og rusen varer typisk fire til seks timer.
     
  • Men MDMA kan have alvorlige bivirkninger og dette stof, som er i omløb, er særdeles stærkt.
     
  • Det er solgt som krystaller og sniffes.

 

Kilde: Politiet og Sundhed.dk

- Hvis du har med et farligt og ulovligt stof at gøre som MDMA, og du overdrager det til i det her tilfælde en kun 16-årig dreng, som fører til hans ulykkelige død. Det er nok til, at det er uagtsomt manddrab, siger han og fortsætter:

- Men efter domstolenes opfattelse er det ikke nok til et forsætlig forhold - altså forsætlig fareforvoldelse.

Andet MDMA-dødsfald i år

Sagen om MDMA-dødsfaldet er det andet inden for det seneste år her i regionen.

quote Det er næsten ikke til at bære

Skipper Pelle Falsled, specialanklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tilbage i februar døde den 15-årige Adam Buk fra Haslev. Han havde også indtaget MDMA, som en 17-årig dreng havde solgt til ham.

Den 17-årige blev senere kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved. Han modtog en dom på seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste.

MDMA'S EFFEKT OG BIVIRKNINGER

  • MDMA er ecstasy. Bogstaverne MDMA er en forkortelse for den kemiske betegnelse 3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin.
     
  • Stoffet kaldes også "Molly", "Emma", "Kix", "E", "Cloud 9" og "XTC".
     
  • Det er et kunstigt stof, som i 1898 blev fremstillet for at dæmpe appetitten. Stoffet blev først for alvor populært i Danmark i 1990'erne.
     
  • Det stimulerer hjernen og gør brugeren vågen og mere aktiv. Mange oplever, at MDMA positivt påvirker sociale egenskaber, humør og evnen til at nyde musik. Eksempelvis kan man blive mere kærlig over for både dem, man kender, og fremmede.
     
  • Rusen varer mellem halvanden og fem timer. Den indtræffer en halv til halvanden time efter indtagelse, alt efter hvor meget man har taget.
     
  • Mange oplever i dagene efter indtagelse af stoffet nedtrykthed, fordi hjernen producerer mindre af stoffet serotonin, der forbindes med lykke og tilfredshed.
     
  • MDMA hæmmer ens dømmekraft samt de dele af hjernen, som regulerer søvn, sult og tørst.
     
  • Ved overdosis kan man opleve ubehagelige synshallucinationer.
     
  • Stoffet kan hæve kropstemperaturen, få hjertet til at slå hurtigere og forstørre pupiller.
     
  • På grund af den højere kropstemperatur og et højere energiniveau er der en risiko for, at brugere dehydrerer eller får hedeslag.
     
  • Hedeslag er den primære dødsårsag efter indtagelse af ecstasy.
     
  • MDMA hører til blandt de mest udbredte ulovlige stoffer, der findes.
     
  • Det bliver ofte solgt i tabletform med symboler eller motiver på - eksempelvis med bogstavet "E" eller et dødningehoved.

 

Kilde: Ritzau / Netstof.dk

- Jeg ved ikke, om der er en speciel trend i det, men det er dybt tragisk. Det vi havde i sommer var en 15-årig dreng og nu en 16-årig dreng. Det er næsten ikke til at bære. Men vi må håbe, at det går op for folk på et tidspunkt at det er russisk roulette med MDMA, siger Skipper Pelle Falsled.

Specialanklageren håber nu, at dagens dom får folk til at indse, hvor farligt stoffet MDMA er at eksperimentere med.

Vestskolen Haslev
Læs også
Adam kæmpede i 14 dage for sit liv
Vestskolen Haslev
Læs også
Adam kæmpede i 14 dage for sit liv

- Man kan jo håbe at en sideeffekt af at forholdet bliver pådømt, at nogle bliver opmærksomme på, at det ikke er uden konsekvenser at over drage MDMA, siger Skipper Pelle Falsled.

I dag blev en 18-årig mand dømt for uagtsom mandrab i en sag fra Dianalund, hvor en hvor en 16-årig dreng døde efter han havde indtaget det euforiserende stof MDMA.

Nyhedsoverblik