Forældre: Løs pcb-problemet nu

Forældre i Sorø har indsamlet underskrifter, fordi de vil have en undersøgelse af pcb på deres børns skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Elever og lærere på Frederiksberg Skole opholder sig dagligt i giftig luft. Skolens problem blev opdaget sidste år, da målinger viste, at koncentrationen af miljøgiften pcb var for høj i flere af skolens bygninger. For Susan Degn, der har en søn, som går i 1. klasse på skolen, har situationen udviklet sig helt absurd, skriver DAGBLADET Ringsted.

Sønnen bliver nemlig flyttet til pcb-fri lokaler, når en gravid lærer står for undervisningen, men sendt tilbage til det giftige klasseværelse, når andre lærere tager over.

- Det bekymrer mig meget, at en gravid ikke må være i lokalet, men at min søn godt må, siger Susan Degn.

Alligevel har Sorø Kommunes politikere meldt ud, at de først vil lægge sig fast på en løsning, når de har set den
helhedsplan, som skal ligge klar den 1. august. Den udmelding vil en forældregruppe ikke lade sig spise af med. I en underskriftsindsamling har de samlet omkring 200 underskrifter fra forældre, der ønsker hurtigere handling fra politikerne.

 


Nyhedsoverblik