Festival for krøllede hjerner

110 unge fra hele Norden er i øjeblikket samlet på en mark uden for Sorø. Her deltager de i FLUKS - en festival for kreative unge med krøllede hjerner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På FLUKS-festivalen har de unge forfatterspirer i dag fået en udfordring: Med inspiration fra den musik som festivalens band spiller skal de skrive et digt, og bagefter skal de opfører digtet med musik til.

Sådan er det på den såkaldte FLUKS-festival. Her handler det om at inspirere hinanden samtidig med at man lader sig selv komme ud på dybt vand.

- Det var ret angstprovokerende for mig bare det at stå på en scene og læse mit digt op, fortæller Johanne Kirkeby, der er en de unge på lejren der har forfatterdrømme. Hun fortsætter:

- Men samtidig ved jeg jo hvor vigtigt det er at der en god rytme i en tekst, og det kan jeg blive bedre til ved at arbejde med musikerne.

Rundt på markerne der går under navnet parnasgrunden står telte, hvor grupper af unge arbejder i værksteder med erfarne kunstnere som inspiratorer. Målet er at skabe en festival for de unge, der til daglig føler sig lidt ensomme, fordi deres hoveder er fyldt med sære ideer:

- Når de kommer her så finde de ud af at de slet ikke er så sære alligevel, og at der er andre som går og pusler med skæve ideer ligesom dem selv, fortæller Peter Mensink, der er leder af festivalen.

På torsdag mellem klokken 15 og 19 er festivalen åben for alle, der har lyst til at opleve noget af det, som de unge har arbejdet med.


Nyhedsoverblik