Dommer lader paramediciner beholde kørekort

En 34-årig paramediciner får lov til at beholde kørekortet, efter hun sidste år kørte frem for rødt og ramte en bil i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 34-årig kvindelig paramediciner kan ånde lettet op. Hun får lov til at beholde sit kørekort, selv om hun i foråret var involveret i en trafikulykke i Sorø.

Det skriver Beredskabsinfo.dk.

Her kørte hun frem for rødt i et kryds, hvor hun ramte en personbil, så den blev slynget ind i en varevogn.

Brandchef beholdt også kortet

I retten har paramedicineren forklaret, at hun forinden havde set personbilen, men hun vurderede, at den holdt stille, og derfor fortsatte hun ud i krydset. Kvinden i personbilen fik piskesmæld som følge af ulykken, hvor den 34-årige paramediciner nu skal betale 2000 kroner i bøde. Til gengæld får hun lov til at beholde kørekortet, idet retten mente, at hun havde orienteret sig, inden hun kørte frem. 

Læs også: Brandchef beholder sit kørekort

I marts i år blev en brandchef fra Næstved også idømt en bøde på 2000 kroner for i 2013 under udrykning at køre over for rødt og ind i en bil. Heller ikke i den sag mente dommeren imidlertid, at han også skulle frakendes kørekortet.


Nyhedsoverblik