Campingvogn fundet totalt udbrændt ved grusgrav

En campingvogn udbrændte i nat ved Sorø. Nu søger politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En større campingvogn udbrændte af ukendte årsager kort før midnat ved Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Campingvognen stod på en parkeringsplads på Kalundborgvej ved entreprenørvirksomheden NCC’s grusgrav.

quote Hvis nogen har set eller bemærket noget omkring grusgraven ude på Kalundborgvej i weekenden, så hører vi meget gerne om det

Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Den er totalt udbrændt, og der er kun rammen tilbage, siger Lars Denholt, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der befandt sig dog ikke nogen personer inde i campingvognen.

lind2.jpg
Læs også
Ung kvinde kørte galt på motorvej - lastbil kom til undsætning
lind2.jpg
Læs også
Ung kvinde kørte galt på motorvej - lastbil kom til undsætning

- Det var vores første tanke, at der kunne befinde sig nogen derinde. Men der var ingen indikationer på, at nogen personer havde opholdt sig i campingvognen, da det skete, siger Lars Denholt.

Ejermanden er ude af landet

Campingvognen er ikke efterlyst, derfor arbejder politiet nu på at finde frem til ejerne.

- Vi skal høre, om de er klar over, at de har mistet deres campingvogn. Men de er ikke i landet på nuværende tidspunkt, så det kommer til at tage lidt til, før vi finder ud af, om de har solgt campingvognen, eller den er blevet stjålet, siger Lars Denholt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Lind Foto

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, hvordan selve branden er opstået. Derfor håber man, at eventuelle vidner kan være med til at opklare sagen.

- Hvis nogen har set eller bemærket noget omkring grusgraven ude på Kalundborgvej i weekenden, så hører vi meget gerne om det, siger Lars Denholt.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik