Alvorligt uheld spærrede vej

Tre biler var mandag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i Stenlille. Fem personer er kommet til skade, hvoraf en formentligt er alvorligt kvæstet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et uheld spærrede mandag eftermiddag Sorøvej ved Stenlille. Tre biler er involveret i uheldet, der skete omkring klokken 15.30.

Fem personer er kommet til skade, hvoraf den ene ifølge politiet formentligt er kommet alvorligt til skade, var den umiddelbare melding fra politiet.

Uheldet er sket omkring 300 meter syd for omkørselsvejen. Sorøvej var spærret frem til klokken cirka 17.30.

Status klokken 19.20 er, at fire er udskrevet, og en er indlagt til observation og er uden for livsfare.