Alarm fra Sorø hjælper epileptikere

Firmaet Danish Care har udviklet en elektronisk overvågning af epilepsianfald 24 timer i døgnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En verdensnyhed fra Sorø kan ændre hverdagen for folk, der lider af kraftig epilepsi. Det fortæller DR Sjælland.

Overvågning døgnet rundt
Det er firmaet Danish Care, der har udviklet en elektronisk overvågning af epilepsianfald 24 timer i døgnet.

Alarmen består af et armbånd fuld af mikroelektronik, der kan opfange de ryk og sitringer, der er kendetegnende for et epileptisk anfald - og en modtager hvor enten forældre til børn eller medhjælpere på bosteder kan nå frem med hjælp i tide.

- De traditionelle epilepsi-alarmer måler kun på om en seng ryster. Vores alarm alarm virker, uanset om du er i sengen eller ej, siger daglig leder i Danish Care, Jens Jørgen Eriksen til DR Sjælland.

Eksporterer til Tyskland
Firmaet har netop fordoblet medarbejderstyrken to til fire og eksporterer størsteparten af alarmer til Tyskland samt de nordiske nabolande.

Epilepsialarmen fra Sorø er godkendt af den tyske sygekasse og i øjeblikket under klinisk afprøvning på epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund.

 

 


Nyhedsoverblik