300 løb 22.000 kroner ind til kamp mod cancer

Cirka 300 elever og lærere løb 21.500,50 kroner ind til Børnecancerfonden i Akademihaven i Sorø sammen med Team Rynkeby fra Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag eftermiddag var der Stafetløb i Akademihaven i Sorø. 71 hold og cirka 300 elever og lærere deltog i stafetløbet sammen med Team Rynkeby fra Næstved til fordel for Børnecancerfonden.

- Der blev talt omgange, og alle stafethold havde inden løbet fundet både sponsorer og besluttet, hvor meget en omgang skulle støtte med på dagen, skriver Michael Bo Christensen i en mail til TV ØST - på vegne af Team Rynkeby Næstved og Stafetholdet på Sorø Akademi.

- Deltagerne indsamlede tilsammen 21.500,50 kroner til Børnecancerfonden. Direktøren for Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen, lagde vejen forbi Akademiet i Sorø, hvor hun samtidig fik overrakt den store check, som vil glæde kræftramte børn og deres familier gennem Børnecancerfonden, skriver han videre.

Michael Bo Christensen har oploadet videoen nedenfor via www.tveast.dk/sendvideo:


Nyhedsoverblik