19-årig dræbt af tog

En ung mand fra Jyllinge døde søndag af sine kvæstelser, efter at han blev ramt at et tog. Ulykken skete i landsbyen Nyrup mellem Sorø og Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den 19-årige mand blev ramt af nattens sidste tog klokken 01.28. Kort tid efter ulykken blev han kørt til Rigshospitalet, hvor læger i løbet af søndagen har forsøgt at redde manden, men altså forgæves.

- Lokomotivføreren ser, at der sidder en ung mand på perronen med hovedet nede i hænderne. Han sover formodentligt, for han reagerer ikke på, at toget kommer. Da lokomotivføreren ser ham, farebremser han med det samme, men når desværre ikke at stoppe og rammer manden, siger René Hansen, der er trafikchef i Regionstog A/S.

Da ambulancen ankommer, er manden stadig i live, men bevidstløs. I løbet af i dag har læger på Rigshospitalet prøvet at redde den 19-årige, men han døde af sine kvæstelser søndag eftermiddag.

 


Nyhedsoverblik