18-årig risikerer otte års fængsel: Puttede han dødelige stoffer i kammerats sodavand?

Retten i Næstved skal i dag tage stilling til, om en 18-årig ung mand kan stilles til ansvar for at 16-årige Marcus Christensen døde af at tage MDMA tidligere i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 18-årig ung mand skal i dag for retten i endnu en stor sag om stoffet MDMA, der har kostet en ung dreng livet. Det er anden gang i år, at en ung dreng dør efter at have indtaget MDMA i Region Sjælland. 

Den 18-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab samt for at være i besiddelse af cirka ti gram MDMA med henblik på videreoverdragelse. Han risikerer op til otte års fængsel, hvis han bliver dømt skyldig. Der ventes at falde dom onsdag. 

Følg journalist Pernille Damborg live-blog fra retten i Næstved fra Klokken 09.30.

Døde af at drikke MDMA blandet i sodavand

16-årige Marcus Christensen afgik ved døden natten til lørdag den 27. oktober, efter han havde indtaget det euforiserende stof MDMA.

Drengen blev ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bevidstløs, efter han havde taget stofferne, og derfor blev han fløjet til Rigshospitalet. Klokken 01.46 blev han erklæret død.

Politi og brandvæsen arbejder på adresse i Dianalund, hvor Marcus Christensen døde. 
Politi og brandvæsen arbejder på adresse i Dianalund, hvor Marcus Christensen døde. 
Foto: René Lind - Lind Foto

Ifølge Anklagemyndigheden havde Marcus Christensen drukket stoffet MDMA, cirka 1 gram, fra en flaske sodavand, som den tiltalte havde givet ham.

Om den 16-årige vidste, hvad der var i den livsfarlige sodavand, kan specialanklager Skipper Pelle Falsled ikke udtale sig om før retssagen:

- Jeg kan kun sige, at det vil blive et af de temaer, som vi vil behandle i retten, siger Skipper Pelle Falsled til Ritzau.

quote - Jeg kan kun sige, at det vil blive et af bevistemaerne, når sagen kommer for retten

Skipper Pelle Falsled, Specialanklager

Den 18-årige sidder varetægtsfængslet i sagen, og det samme gør en jævnaldrende mand. Han er ikke tiltalt i sagen, og Anklagemyndigheden har ikke taget stilling til, om det skal ske.

500 deltog i fakkeltog

Marcus Christensens død har skabt stor opmærksomhed omkring farlige stoffer.

Dagen efter den 16-åriges død mødtes gamle klassekammerater, venner, venners forældre, bekendte og helt fremmede mennesker ved skaterbanen i Dianalund for at mindes Marcus Christensen.

En gruppe frivillige har desuden startet en modstandsgruppe mod farlige og ulovlige stoffer, hvor de forsøger at få børn og unge til at sige nej til stofferne.

De mere end 500 mennesker vandrede sammen gennem Dianalund by for at vise støtte og mindes den afdøde dreng med et fakkeltog.

I november blev Marcus Christensen bisat ved en store afsked blandt venner og familie i Sorø Slotskirke.

Flere hundrede pårørende og venner sagde I dag farvel til 16-årige Marcus Christensen fra Dianalund I Sorø Slotskirke.

Anden store MDMA sag med dødelig udgang

Det er anden store retssag med unge drenge, der har taget MDMA og er omkommet af stoffet i 2018. 

I februar døde 15-årige Adam Buk fra Haslev efter at have indtaget samme stof.

Efterfølgende blev en 17-årig mand kendt skyldig i uagtsomt manddrab ved Retten i Næstved, fordi han den 2. februar solgte et gram MDMA til Adam Buk og hans ven Matti Frey Olsen.

Han blev idømt et halvt års betinget fængsel og kunne undgå at komme bag tremmer ved at udføre 120 timers samfundstjeneste.

MDMA'S EFFEKT OG BIVIRKNINGER