Malene besøger Fyn: Action på den gamle Lillebæltsbro

TV2 Fyn har inviteret TV MIDTVEST til det fynske, hvor den blandt andet står på bridgewalking over Lillebælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange danskere har planer om at holde ferie hjemme i Danmark i år, nu hvor Corona stadigvæk er en del af vores hverdag.

Men hvad har de forskellige regioner egentlig at byde på? TV2 Fyn har inviteret mig til Fyn, så jeg kan opleve en helt anden landsdel. Og jeg kan vist godt afsløre, at det her besøg gav mig kriller i maven.

Jeg er ret bange for vilde ting, hvor jeg ikke selv har bare en smule kontrol med situationen. Så da jeg så, at TV2 Fyn havde planlagt, at vi skulle på Bridgewalk på den gamle Lillebæltsbro i Middelfart, så rystede jeg altså en smule i bukserne. Heldigvis blev jeg overrasket, for selvom de tres meter over jorden lød skræmmende, så var oplevelsen vanvittigt god. Udsigten er fantastisk, og fra broens top kan man virkelig fornemme, hvor lille og fantastisk et land vi har.

Artiklen fortsætter under billederne.

Sommer på Lillebæltsbroen
Foto: Morten Thomsen - TV MIDTVEST
Sommer på Lillebæltsbroen
Foto: Morten Thomsen - TV MIDTVEST

Praktisk info:

Bridgewalking har åbent alle dage fra 9-14.

Det koster 245 kroner for børn under under 16 år (over 140 centimeter) at komme en tur op og gå på broen. Det koster 305 kroner for en voksenbillet.

Bridgewalking’s Velkomstcenter ligger Galsklintvej 4, 5500 Middelfart.

Turen er godt 2,5 kilometer lang og tager cirka 2 timer inklusiv sikkerhedsinstruktion og omklædning.

Malene’s mening:

Udsigten gør det hele for mig. Jeg er ret vild med høje bygninger og konstruktioner, fordi jeg synes, det er så fascinerende at se landskabet fra oven.

Jeg vil helt sikkert anbefale denne actionprægede oplevelse – også til dig, som måske er lidt bange for højder. Det er det hele værd, lover jeg.

5 ud af 5 stjerner.

Kom med en tur over Lillebælt i indslaget herunder:


Nyhedsoverblik