Efter omfattende aflivninger: Fødevareministeren åbner nu for nogle minks overlevelse

I et interview tirsdag aften åbnede fødevareministeren for, at avlsdyr på minkfarme kan få lov at leve.

Tema: Slagsmålet om minken
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fødevareminister Mogens Jensen (S) har ifølge Jyllands-Posten i et interview med TV Midtvest tirsdag aften åbnet for, at nogle avlsmink ikke nødvendigvis skal aflives. Det er lodret imod tidligere meldinger fra ministeren og statsministeren.

quote Jeg er dybt chokeret, jeg er rasende

Tage Pedersen, formand, Danske Minkavlere

Onsdag i sidste uge fortalte regeringen, at det var besluttet, at alle mink skulle slås ned, efter at mutationer af covid-19 havde spredt sig fra dyr til mennesker.

Trods manglende lovhjemmel til at slå mink ned uden for smittezoner har minkavlere over hele landet fulgt den anvisning. Men nu bliver den altså modereret.

- Minkavlen kan ikke gøre for, at coronaen er kommet. Vi gør, hvad vi kan for at se på, hvorvidt det er muligt at bevare avlsdyr.

- Regeringen har intet imod minkavl. Tværtimod har vi været med til at fremme minkavl. Det er en vigtig økonomi og mange arbejdspladser, siger Mogens Jensen blandt andet til TV Midtvest.

Der vil ifølge ministeren blive tale om en "lille gruppe" avlsdyr.

Ifølge Ritzaus oplysninger omkring 56.000, der på sigt kan bruges til at genopbygge den genetiske stamme.

Minkavlere forvirrede og frustrerede

Ministerens udtalelse står ifølge erhvervet i skærende kontrast til meldingen om at slå alle dyr ned.

- Jeg er dybt chokeret, jeg er rasende, siger formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen til Ritzau.

Trods manglende lovhjemmel til at slå mink ned uden for smittezoner har minkavlere over hele landet fulgt den anvisning. Men nu bliver den altså modereret.
Trods manglende lovhjemmel til at slå mink ned uden for smittezoner har minkavlere over hele landet fulgt den anvisning. Men nu bliver den altså modereret.

- Jeg har tigget og bedt regeringen om, at vi kunne få lov at beholde vores avlsdyr. Men der har været en klar afvisning hver gang, siger minkavlernes formand.

De skiftende meldinger fra regeringen gør avlerne endnu mere forvirrede og fortvivlede, siger han.

- De aner ikke, hvad de skal gøre. Det er rigtigt usundt for os. Den ene dag er vi helt nede i kulkælderen. Så sender ministeren et håb den næste dag, og næste dag er vi nede igen. Det er sket adskillige gange, siger Tage Pedersen.

Han kan kun få øje på to mulige motiver bag den seneste melding, der kommer, samtidig med at politikerne forhandler om kompensation eller erstatning til erhvervet:

- Enten gør han det for at redde sit politiske liv eller for at spare på erstatningen til minkavlerne, siger Tage Pedersen.

Statsminister fastholder aflivning af mink

Regeringen er røget ind i et stormvejr, fordi den ikke sikrede sig lovhjemmel til at instruere minkavlere i at slå raske dyr ned uden for smittezoner. Der er dog umiddelbart politisk flertal for at gøre det.

Statsminister Mette Frederiksen (S) skrev da også så sent om onsdag på Facebook, at alle mink skal slås ned. Her skrev hun - som også fremlagt onsdag i sidste uge - at regeringen modtog en klar vurdering fra Statens Serum Institut om, at mink udgør en risiko for folkesundheden.

quote Det kan ikke være nogen overraskelse, at dette her er et stort ønske for branchen og har været det.

Thomas Danielsen (V), medlem af miljø- og fødevareudvalget

- Når vi som regering modtager en så klar risikovurdering, mener vi ikke, vi kan gøre andet end at træffe den tunge beslutning at lade minkene aflive – også de mink, som ikke selv er smittede eller befinder sig i nærheden af smittede besætninger, skrev hun.

Kritik fra oppositionen

Venstres Thomas Danielsen har ikke meget til over for, at fødevareminister Mogens Jensen (S) nu åbner for, at nogle mink kan overleve. Det er at føje spot til skade, hvis man spørger Thomas Danielsen, der sidder i fødevare- og miljøudvalget for Venstre.

- Jeg mener, at det er utilstedeligt, at Mogens Jensen nu i 11. time åbner op for, at nogle avlsmink ikke skal slås ned. Det er en behandling af avlere, der er direkte modbydelig. Folk har lige nedslagtet deres livsværk, og så kommer ministeren med dette her som en strøtanke, siger Thomas Danielsen.

Venstres Thomas Danielsen har ikke meget til over for, at fødevareminister Mogens Jensen (S) nu åbner for, at nogle mink kan overleve.
Venstres Thomas Danielsen har ikke meget til over for, at fødevareminister Mogens Jensen (S) nu åbner for, at nogle mink kan overleve.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Det kan ikke være nogen overraskelse, at dette her er et stort ønske for branchen og har været det. Men ministeren har været urokkelig og sagt, at alle mink skulle slås ned. Hvilket landmændene har gjort med grædende hjerter. Og så kommer dette her.

Regeringen og myndighederne har da også været meget klare i kommunikationen siden statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag i sidste uge sagde, at alle mink skulle slås ned.

Ser ikke meget håb

Ifølge De Konservatives landbrugsordfører, Per Larsen, er åbningen for fastholdelse af avlsmink i Danmark, som fødevareminister Mogens Jensen har talt om, på omkring 56.000 styk i sikrede områder.

- Døren er kun en lille bitte smule på klem. For det vil være ganske ubetydeligt. Skulle man gøre noget, så skulle man bevare omkring en halv million avlsdyr.

Ifølge De Konservative til det kræve en halv million mink, hvis erhvervs skal bevares.
Ifølge De Konservative til det kræve en halv million mink, hvis erhvervs skal bevares.

- Det giver selvfølgeligt en smule håb for nogle, der gerne vil fortsætte. Men vi skal mange år frem i tiden, før der er produktion af betydning.

Han understreger, at det med så få mink vil tage årevis at få bestanden op, når man igen kan begynde efter covid-19.

Både Venstre og Konservative er dog ifølge Jyllands-Posten åbne overfor, at lade en gruppe avlsmink overleve, som ministeren nu har foreslået.

Begge steder anføres de nævnte 56.000 mink dog som værende alt for få, for erhvervets overlevelse.

- Katastrofen er indtruffet, men vi kan da håbe, at der kan sikres et antal dyr til at sikre arvemassen,« siger Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen til Jyllands-Posten.

Han understreger, at der skal en hel del avlsmink til for at kunne bygge erhvervet op igen efter 2020.