Volleyballkamp: Vestsjælland lavede for mange fejl

I sæsonens næstesidste kamp skulle VK Vestsjælland møde Lyngby/Gladsaxe for 4. gang, hvor det foreløbig stod 2-1 i sejre til Lyngby/Gladsaxe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

VKV var derfor meget opsat på at udligne de indbyrdes opgør i lørdagens kamp mod Lyngby/Gladsaxe.

Kampen var på mange områder meget lige, men desværre lavede VKV på dagen alt for mange fejl, så sejren kom aldrig for alvor i fare for Lyngby/Gladsaxe.

For VKV spillede Rasmus Bech en stærk kamp i servemodtagningen på liberopladsen, men kampens helt store oplevelse var uden tvivl Jonathan Møller fra LGV, som lavede 22 ud af holdets 48 angrebspoints, samt 5 ud af 10 blokadepoints.

Det skriver VK Vestsjælland i en pressemeddelelse.

- Jeg er ked af, at vi ikke får leveret et bedre blok/forsvarsspil idag. Vi har rigtig mange muligheder i både blok og forsvar i forhold til det vi har forberedt os på, men vi får desværre ikke det optimale ud af det. Angrebsmæssigt kan vi selvfølgelig også ønske os færre fejl, men vi tabte kampen i vores blokade og i forsvarsspillet, udtaler head coach Kim Buchwald.

På torsdag kl. 19.00 spiller VK Vestsjælland Amager i sin sidste kamp i Korsørhallen i denne sæson.

To sæt (eller en sejr) vil sende holdet på 2. pladsen i kvalifikationsspillet til Volleyligaen, hvilket vil være et flot punktum for sæsonen.

Lyngby/Gladsaxe - Volleyklubben Vestsjælland, 3-1 (25-20, 25-22, 25-27, 25-16)


Nyhedsoverblik