Voldsom eksplosion i bil

En voldsom eksplosion smadrede søndag aften en bil i Korsør. Braget kunne høres over halvdelen af byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Huse rystede, glasskår blev slynget 150 meter væk og braget kunne høres over halvdelen af Korsør, da en bil søndag aften eksploderede på en parkeringsplads.

Bilen holdt parkeret ved Grevsensgade i Korsør, og eksplosionen skete kort før klokken 20.53.

Eksplotion i kabinen

Og eksplosionen er mistænkelig, oplyser vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har gennemført en brandundersøgelse af bilen, og kan se, at der er sket en eksplosion inde i kabinen.  Og det er naturligvis noget, som vi er i gang med at undersøge nærmere, siger han til TV2 ØST. Han ønsker dog på nuværende tidspunkt ikke at oplyse andet.

Bilen, der blev ramt af eksplosionen, udbrændte efterfølgende fuldstændigt.