Vittinghus vandt top spændende semifinale

Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse er klar til badmintonfinalen efter sejr torsdag aften i en medrivende semifinale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en dramatisk semifinale er Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse videre til badmintonligaens finale. Det skriver badmintonpeople.dk.

Torsdag aften mødte holdet Solrød, og Vittinghus stod for et vanvittigt comeback efter at have haft 3 mathbolde mod sig mod Emil Holst. Kampen blev afgjort i Golden Set med cifrene 22-20, og det sikrer Hans-Kristian Vittinghus en plads i finalen 15. april på Frederiksberg.

Tæt dyst

Holdsejren på i alt 4-3 blev hentet hjem af Joachim Fischer og Britta Andersen, der i mixdoublen slog Theodor Johansen og Amanda Madsen med cifrene 21-8/21-15. Herredoublen med Kim Astrup Sørensen og Anders Skaarup Rasmussen vandt over Mads Pedersen og Niclas Nøhr med 21-17/21-14, og damedoublen med Mette Poulsen og Mie Schjøtt-Kristensen sikrede sig sejr over Lena Grebak og Joan Christiansen med cifrene 15-21/21-17/21-17.

Li Wenyan tabte til Solrøds Sandra-Maria Jensen i en 3-sætskamp med 21-19/15-21/20-22, og det samme gjorde Rasmus Fladberg, der spillede mod Kim Bruun og måtte se sig slået med resulatet 15-21/21-17/21-17. Vittinghus tabte i sin første kamp mod Emil Holst med cifrene 21-19/21-14. Til gengæld snuppede han sejren i sidste kamp, og det betød altså en samlet sejr til Team Skælskør-Slagelse.


Nyhedsoverblik