Vintervejr og kælketure giver travlhed på skadestuen

Glatte fortove og ulykker på kælkebakken har skabt travlhed på skadestuen i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Februar har indtil videre budt på megen sne og kulde.

Det hvide vejr har lokket folk ud på kælkebakkerne, men selvom det er sjovt for børn og barnlige sjæle at suse afsted på kælken, så skal man huske, at vise hensyn og opføre sig forsvarligt.

Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske på akutafdelingen på Slagelse Sygehus, fortæller nemlig, at det kolde vejr, har skabt travlhed på skadestuen.

- I sidste weekend, da sneen var ny, havde vi mere travlt end normalt, fortæller han.

- Det var primært kælkeskader og andre snerelaterede skader, fortæller oversygeplejersken.

Artiklen fortsætter under billedet:

Det kan gå galt, hvis man ikke passer på på kælkebakken.
Det kan gå galt, hvis man ikke passer på på kælkebakken. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Vis hensyn og lidt forsigtighed

I løbet af den seneste uge er der faldet store mængder sne på Sjælland, Lolland og Falster, og derfor er det fortsat fristende at klæde familien varmt på og tage en tur ud på den lokale kælkebakke.

Og det skal man endelig gøre, siger oversygeplejerske Christian Jørgensen, der dog opfordrer til, at man husker den sunde fornuft.

- Selvfølgelig skal man gå ud og nyde vejret, men man skal fortsat være opmærksom og vise hensyn og lidt forsigtighed, siger han.

Læs også
Politikreds advarer om fygning og store driver af sne i den sydlige del af Sjælland og på Falster
Læs også
Politikreds advarer om fygning og store driver af sne i den sydlige del af Sjælland og på Falster

- For det kan give nogle farlige situationer, og vi får folk ind, der har skader, efter de er væltet af kælken eller er kørt ind i hinanden, siger han.

Noget af det allerfedeste ved snevejr er en tur på kælkebakken. Men det giver travlhed på skadestuen i Slagelse, som får flere patienter ind med "vinterskader".

Christian Jørgensen fortæller, at de skader, folk typisk får på kælkebakken, er forstuvninger eller forstrækninger i hånd- og fodled, men der er også dem, der får mere alvorlige skader.

- Nogle ender også med brud på arme og ben, fortæller han.

- Og man risikerer at slå hovedet eller få skader i nakken. Man skal huske på, at man er ret udsat på en kælk, for man er ikke spændt fast, og man har ikke beskyttelse på, siger den ledende oversygeplejerske. 


Nyhedsoverblik