Vindmølleplan bliver droppet

Slagelse Kommune har droppet planerne om at opstille vindmøller i halvdelen af de områder, som ellers var udpeget som mulige placeringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hele seks områder i Slagelse er blevet udpeget til at få kæmpevindmøller til naboer, men nu kan halvdelen af de områder ånde lettet op. Planen om at opstille vindmøller omkring Fårdrup, Hulby og syd for Lyngbygaard er nemlig blevet droppet. Det skriver Sjællandske.

140 meter høje vindmøller til nabo

Beslutningen blev taget på et byrådsmøde forleden, efter at samtlige seks udpegede steder havde protesteret mod planerne om at placere 140 meter høje vindmøller i nærheden af deres hjem.

- Jeg havde gerne set alle seks områder udpeget, men i politik må man jo lave det, der er muligheder for. Og her var muligheden at lave et kompromis, hvor vi i flertalsgruppen har kigget på, hvilke af de seks områder, der egner sig bedst til at opstille vindmøller i. Her har vi set på, hvor vi kan placere møller uden at komme for tæt på større grupper af huse, siger Niels Jørgensen, der er udvalgsformand i Plan - og Byggeudvalget i Slagelse Kommune.

De tre resterende steder, hhv. Næsbyskov, Store Frederikslund og nord for Lyngbygaard ikke ånde lettet op endnu. Deres områder er stadig i spil som en mulig placering for vindmøllerne.

Slagelse Kommune vil nu starte på at udarbejde en plan, hvor færre områder til placering af vindmøller er i spil.

 


Nyhedsoverblik