Venstre kalder ministre i samråd – balladen på Motalavej skal stoppes

Konflikten på Motalavej skal løses, og hårde ord fra ministrene skal bakkes op, mener Venstre. Derfor har partiet kaldt to ministre i samråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Konflikten på Motalavej i Korsør bliver nu et tema for politikerne på Christiansborg. Således har medlem af retsudvalget for Venstre, Morten Dahlin, kaldt både justitsministeren og boligministeren i samråd.

- Det gør vi, fordi situationen på Motalavej i Korsør er fuldstændig uacceptabel. Der er to arabiske klaner, som holder et helt boligområde som gidsel med masseslagsmål og utryghed, og det bliver simpelthen nødt til at få en ende, fortæller Morten Dahlin (V).

quote Det er ikke nok at sende sin embedsmand i byen. Ministeren må selv komme på banen

Morten Dahlin medlem af retsudvalget for Venstre

Formanden for BoligKorsør Ebbe Jens Ahlgren har tidligere på måneden skrevet et brev til justitsministeren, hvori han udtrykte sit ønske om at få ændret lovgivningen, så man hurtigere kan sætte folk, der har begået kriminalitet, ud af deres lejlighed.  

Et møde er godt men ikke nok

Det gav anledning til et møde onsdag, hvor BoligKorsørs formandog repræsentanter fra Bolig- og Justitsministeriet deltog.

Efter mødet udtalte Ebbe Jens Ahlgren, at der var enighed om, at der i sådanne sager skulle speedes op på de lange sagsbehandlinger, men Venstre mener ikke et møde er nok.

Motalavej
Læs også
Familiefejde på Motalavej har stået på siden midten af 1980’erne
Motalavej
Læs også
Familiefejde på Motalavej har stået på siden midten af 1980’erne

- Det er ikke nok at sende sin embedsmand i byen. Ministeren må selv komme på banen. Et møde med embedsmænd er godt, men det er ikke nok, siger Morten Dahlin og fortsætter:

- Vi ved, at boligselskabet skriger på politisk handling. De vil have lettere ved at smide de her mennesker ud af deres lejlighed, og det kræver en politisk aktion.

To konkrete ting kan løse problemet

Over de seneste måneder har konflikten mellem to familier på Motalavej raset. Politiet er flere gange rykket ud på grund af blandt andet uroligheder og masseslagsmål. Politiet har desuden haft indført midlertidige visitationszoner for at skabe tryghed blandt områdets beboere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Politiet i aktion på Motalavej i begyndelsen af august, hvor der havde været optøjer.

Venstre har to konkrete ting, de ønsker at opnå ved samrådet.

- Vi ønsker en lovændring, så det bliver lettere, at kyle de kriminelle ud af deres lejlighed. Det andet er, at ballademagerne, som ikke er danske statsborgere og begår alvorlig kriminalitet, burde finde sig et andet land at bo i, fortæller Morten Dahlin.

Venstre og Morten Dahlin håber, at samrådet vil blive afholdt inden for de næste 14 dage. 

Også Dansk Folkeparti går nu ind i sagen. Partiet har planlagt et besøg på Motalavej mandag klokken 09:30, hvor Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup vil gå rundt i området sammen med Ebbe Jens Ahlgren. 


Nyhedsoverblik