Varevogn torpederer parkerede biler

Flere parkerede biler på Smedegade i Slagelse blev onsdag aften ramt af en varevogn. Føreren mistænkt for at være spirituspåvirket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften blev flere biler ramt af en varevogn, der kom kørende ad Smedegade i Slagelse. Billeder fra stedet viser, at både varevogn og de parkerede biler har pådraget sig betydelig skade.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til TV2 ØST, at meldingen om færdselsuheldet indløb klokken 20:34.

Ifølge politiet er det sandsynligt, at bilisten er kommet i meget høj fart, ligesom der også er blevet taget blodprøve fra føreren af varevognen, for at få klarlagt om bilisten var spirituspåvirket.

Sidstnævnte afventer politiet svar på.

Artiklen fortsætter under billedet

Flere parkerede biler på Smedegade i Slagelse blev onsdag aften ramt af en varevogn. Føreren mistænkt for at være spirituspåvirket.
Flere parkerede biler på Smedegade i Slagelse blev onsdag aften ramt af en varevogn. Føreren mistænkt for at være spirituspåvirket. Foto: Lind Foto

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at føreren af varevognen nåede at ramme i alt fire biler, før varevognen blev bragt til standsning.

Flere ambulancer

Flere ambulancer var kaldt ud til sammenstødet, men politiet vil ikke kommentere nærmere på, hvorvidt blisten i varevognen havde passagerer med.

Politiet har ingen meldinger om tilskadekommende.

På den del af Smedegade, hvor ulykken er sket, er der parkeringsbåse på vejen, som kræver, at bilisterne trækker lidt til venstre for at passere den ellers lige vej.


Nyhedsoverblik