Universitet lukker fællesarealer: - Det bliver pludselig lidt mere alvorligt

Elever på Syddansk Universitets campus i Slagelse er forstående overfor lukningen af store samlingssteder, selvom det giver praktiske udfordringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag var der noget mere stille på Syddansk Universitets campus i Slagelse, end hvad der plejer at være. 

I kølvandet på myndighedernes anbefalinger til håndtering af coronavirus har universitetet truffet en række forholdsregler, der indebærer, at store samlingssteder som kantiner, biblioteker, læsesale og fredagsbare vil være lukket frem til den 31. marts.

SDU Slagelse
Læs også
SDU lukker kantiner og biblioteker på grund af coronavirus
SDU Slagelse
Læs også
SDU lukker kantiner og biblioteker på grund af coronavirus

Stederne er valgt, fordi der her kan være den største risiko for smittespredning.  

Skulle egentlig bruge biblioteket

Meddelelsen fik alle elever på tværs af universitets afdelinger i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse i en mail søndag eftermiddag.

I Slagelse er der generelt en stor forståelse for, at det er nødvendigt at lukke fællesarealerne, om end det giver enkelte praktiske udfordringer for de studerende.

- Vi er i gang med at skrive bachelor og skulle egentlig bruge biblioteket. Og så kom vi til at snakke om, at det var heldigt, vi lånte bøger i sidste uge, inden der blev helt lukket, siger Mathilde Larsen

- Det er øv, at vores fællesområder bliver lukket, især vores fredagsbar og kantinen. Det bliver pludselig lidt mere alvorligt, siger Karoline Kristensen.

Indtil videre fortsætter undervisningen og forskningen, som den plejer, men Syddansk Universitet afviser ikke, at der kan komme yderligere tiltag.

- Situationen opdateres jo løbende, og vi er selvfølgelig også klar, til hvis der skulle ske yderligere ting, siger campusleder Astrid Jensen.


Nyhedsoverblik