Ungkvier fanget under sammenstyrtet stald

22 ungkvier blev fredag eftermiddag fanget under en staldbygning i Korsør, da den styrtede sammen. 8-10 af dem er fastklemt under murbrokkerne, mens 6 er ude.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En staldbygning er fredag eftermiddag styrtet sammen på Agervej i Korsør.

Under murbrokkerne blev 22 ungkvier fanget, og det er indtil videre kun lykkes brandfolkene at befri de 6 af dem.

- 8-10 stykker er fastklemte, og resten er vi på vej til at hjælpe ud, siger indsatslederen ved Slagelse Brand og Redning.

Det er endnu uvist, hvorfor bygningen styrtede sammen.