Unge ramte rundkørsel og fløj 50 meter gennem luften

En 23-årig mand er sigtet for køre i narkopåvirket tilstand, efter den bil han kørte i rullerede rundt flere gange og landede i nogle træer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 21.12 mandag aften satte en patruljevogn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter en mørk BMW, som kørte meget hurtigt.

I rundkørslen syd for Slagelse, hvor Søndre Ringgade, Slagelse Landevej og Slagelsevej mødes, mistede patruljen dog bilen af syne, men den 23-årige bilist i BMW’en kom ikke meget længere, før han fik stoppet sig selv.

Sænk farten kampagne
Læs også
Næsten halvdelen af regionens bilister kører for stærkt på landevejene
Sænk farten kampagne
Læs også
Næsten halvdelen af regionens bilister kører for stærkt på landevejene

På Slagelsevej mistede bilisten herredømmet over bilen, der rullede rundt og ramte nogle træer ved siden af vejen.

Sigtet for narkokørsel

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at bilen ramte træerne i en højde af fem meter, og at den landede omkring 200 meter fra det sted, hvor den 23-årige mistede herredømmet over bilen.

En forbipasserende bilist tog den unge mand med på sygehuset, hvor politiet efterfølgende fandt ham og fik taget en blodprøve.

Den 23-årige mand, der kommer fra Odense, er nu sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand. Han slap stort set uskadt fra ulykken.

 
  Foto: Lind Foto
 
  Foto: Lind Foto

Nyhedsoverblik