Under broen - uden problemer

Lørdag klokken 16.18 lykkedes det verdens største krydstogtskib "Allure of the seas" at komme sikkert under Storebæltsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 72 meter høje færge "Allure of the Seas" passerede lørdag eftermiddag succesfuldt under Storebæltsbroen - med cirka en halv meters afstand til broen.

-Det gik som forventet. Vi tjekkede data og oplysninger, og det stemte. Det var uden problemer, siger Jørgen Brandt fra Søværnets Operative Kommando (SOK).

64,96 centimeter - cirka fire centimeter fra sikkerhedsmarginen - var der op til Storebæltsbroen, hvor trafikanter kørte til og fra Sjælland og Fyn.

Inden sejladsen under broen sørgede SOK for at måle skibets dybgang på omkring ni meter.

"Allure of the Seas" har fuld skorstenshøjde på 72 meter, men skorstenen kan sænkes til knap 65 meter.

Det nybyggede skib er bygget på et værft i den finske by Turku, og det passerer de danske farvande på vej til sin hjemhavn i Florida. Skibet tilhører rederiet Royal Caribbean.


Nyhedsoverblik