Ukendt mand satte ild på bil

Alt tyder på, at der var tale om en påsat brand i Slagelse natten til mandag. Politiet efterlyser vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiets teknikere skal mandag undersøge resterne af en Fiat Punto, der natten til mandag blev sat i brand på Ærøvej i Slagelse.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi er meget sikre på, at branden er påsat, men vi ved endnu ikke hvordan. Det håber vi at finde ud af ved brandundersøgelsen, siger vicepolitikommissær Hugo Larsen fra Lokalpolitiet i Slagelse til TV2 ØST.

Vidner efterlyses

En person iført en mørk hættetrøje er set forlade stedet umiddelbart efter bilen brød i brand, og politiet efterlyser nu vidner, der kan være med til at kaste lys over hændelsen.

Puntoen udbrændte helt ved branden, og en bil parkeret i nærheden fik skader fremkaldt af varmen fra branden.

 

Har du set noget, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik