Uhyggeligt syn på stranden - fandt resterne af en pony

På en gåtur med hundene stødte Mille Marie på et makabert syn, da hun fandt resterne af en pony. For nylig blev der fundet døde heste i samme område.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

ADVARSEL: Der er stærke billeder i artiklen.

Mille Marie var på gåtur med sin hund og sin veninde onsdag eftermiddag, da de pludselig støder på et makabert syn på Egerup Strand ved Skælskør.

- Vi går ned langs stranden, og så ser jeg en sort bunke på lang afstand og tænker, at det ligner noget skrald. Så kom vi lidt tættere på, og så kunne jeg godt se, at det mere lignede noget hud eller skind, siger Mille Marie.

Hun og hendes veninde overvejede først, om det var en opskyllet sæl, for det har de set før. 

- Det var svært at se hoved eller hale, men vi opdager hurtigt, at det er en hest, da vi fik øje på, at der var hår ned langs nakken, som heste jo har.

Det var resterne af en pony

Ifølge Mille Marie var det et hjerteskærende og sørgeligt syn, der mødte dem på stranden. Det skriver hun om på Facebook.

Vi troede, det var løgn, da det gik op for os, hvad dette var, og det var først, da vi kom helt tæt på, at vi ku se, at det var resterne af en pony. Fandme markabert og stakkels hest!

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Julie Julie

- Det så umiddelbart ud som om, den ikke rigtig havde nogen ben. Det virkede som om, at skindet var alt for stort, som om den var skåret op og tømt for kød. Men det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Det var svært at se, hvad der var hoved og hale på den. Hvis ikke manen var bevaret, ville jeg ikke kunne se, at det var en hest, siger Mille Marie.

Endnu en død hest fundet i samme område

Ifølge MIlle Marie har hun taget kontakt til politiet, som er på sagen.

- Kommunen har været ude her til morgen og fjernede kadaveret. Det ligger på en gård i Korsør, hvor de skal undersøge, om en chip er bevaret, siger Mille Marie.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Julie Julie

Det er ikke længe siden, der blev fundet flere døde heste i Skælskør området. I starten af august blev der fundet tre kadavere smidt i en vejgrøft, som lugtede fælt.

67881319_10157632104603679_5095519354246660096_n.jpg
Læs også
Uhyggeligt syn i øde område - fandt flere døde heste skåret op
67881319_10157632104603679_5095519354246660096_n.jpg
Læs også
Uhyggeligt syn i øde område - fandt flere døde heste skåret op

Den sag kan Mille Marie godt huske.

- Jeg synes ikke, det er særlig fedt, at man som hundelufter tænker, hvornår man næste gang støder på en død hest. Tænk hvis min niece, der elsker heste, havde fundet det, siger hun til TV 2 ØST.

- Jeg håber, det her bliver taget alvorligt. 

I august fortalte politikommissær og leder af dyreværnsenheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Peter F. Hvidberg, at de personer, der havde efterladt de tre hestekadavere, risikerede en bødestraf.

- Det vil formentlig være en bødestraf, hvis vi finder frem til vedkommende, der har henkastet hestene i naturen. Selvom mange dyreelskere ikke vil betegne det sådan, så er der tale om affald, og derfor er det en bødesag, sagde han.


Nyhedsoverblik