Udvises eller ej: Levakovic skal vente ti dage på svar

Den omdiskuterede familiefar Gimi Levakovic skal vente ti dage på svar på, om han skal udvises af Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han er blevet kaldt sigøjnerboss, og udråbt som leder af en af landets mest kriminelle familier.

Men Gimi Levakovic må vente endnu ti dage på svar i spørgsmålet om, hvorvidt han skal udvises fra Danmark.

Først den 12. maj vil han få svar på, om han skal udvises af Danmark.

Til fest med skarpladt pistol

Sagen kommer ovenpå en lang række domme og fængselsstraffe, hvoraf den seneste skyldes en episode i Korsør.

Her mødte han op til en familiefest med en skarpladt pistol gemt i en taske – og senere truede han voldsomt beruset flere af festdeltagerne med at han ville skyde dem.

Da sagen var i landsretten blev han idømt et år og tre måneders fængsel og udvisning i 12 år. Det blev dog ved landsretten omgjort til et år og seks måneders fængsel – men ingen udvisning af landet.

Årsagen til, at han ikke blev udvist af landsretten er, at han har to mindreårige børn i Danmark, som han har tæt kontakt med.

Spørgsmålet blev intensivt behandlet i Højesteret, men først den 12. maj får vi altså svar på, om han skal udvises eller får lov til at blive i Danmark. 

Fakta om Levakovic

  • Gimi Levakovic er født i Italien, men kom til Danmark som tre-årig i 1972. Han er kroatisk statsborger, men har aldrig sat sine ben i landet. Hele hans familie bor i Danmark, inklusiv to brødre, der egentligt er blevet udvist, men endnu ikke er rejst.
  • Levakovic har flere end 20 straffe bag sig for blandt andet afpresning, vidnetrusler, bedrageri og tricktyverier. Han har afsonet over syv år i danske fængsler, men anklagemyndigheden har aldrig tidligere krævet ham udvist af Danmark.
  • Gimi Levakovic er alene med forældremyndigheden over to børn med dansk statsborgerskab på 11 og 15 år. Derudover har han to børn over 18, der også begge er danske statsborgere.

TVØST +  /ritzau/


Nyhedsoverblik