Uddannelses-råd på arabisk

En uddannelses-bazar i Slagelse byder lørdag indenfor til spørgsmål og svar om uddannelse. For første gang gives svarene på andre sprog end dansk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arabisk, tyrkisk, bosnisk, somali og dansk. Der er mulighed for at få gode råd om uddannelse på flere sprog i Slagelse lørdag.

Her er alle forældre og unge velkomne for at høre om mulighederne i forhold til ungdomsuddannelser. Der er både oplæg, der skal præsentere de forskellige uddannelser, og så er der også mulighed for, at de deltagende selv kan kigge rundt i forskellige boder.

Arrangementet er arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland, Oasen og Projekt Ringparken. UU Vestsjælland har tidligere afholdt uddannelses-bazarer, men det er første gang, at sproget ikke kun er dansk.

- Vi har valgt, at afholde bazaren på flere sprog, så vi kan nå ud til de tosprogede unge og deres forældre. Vi vil gerne hjælpe til, at de forstår vigtigheden at af få en uddannelse. Og så kan vi også guide dem til, hvor de kan få hjælp, når de konkret skal vælge spor, siger Jacob Mortensen, der er leder af UU Vestsjælland.


Nyhedsoverblik