Tyvstarter huesæson - her er Danmarks nok første student 

Selvom studenterne først plejer at strømme ud i juni, så fik Oscar Kiowsky fra Slagelse onsdag huen på. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en helt særlig dag, når huen sættes på en students hoved. Normalt sker det lige før sommerferien – men for Oscar Kiowsky fra Kalundborg Gymnasium betyder en kombination af en særlig studenteruddannelse og coronavirus, at han i dag har afsluttet sin sidste eksamen på gymnasiet. 

- Det er kun mig, der blev student i dag. De andre skal også til deres andre eksamener i næste måned, men dem tog jeg sidste år, siger Oscar Kiowsky til TV2 ØST. 

Mangler de endelige karakterer

Sideløbende med gymnasiet i Kalundborg har Oscar Kiowsky nemlig gennemført en tre-årig musikuddannelse i Slagelse - derfor har han fået lov at bruge fire år i stedet for de normale tre på gymnasiet. 

Helt formelt er det dog en tilsnigelse, at studenterhuen blev sat på onsdag. De endelige karakterer og årskaraktererne kommer nemlig først i næste måned. Efter eksamenerne sidste år er hans gennemsnit dog så højt, at huen er hjemme, også selvom alt skulle være gået galt i år. 

- Det føles helt mærkeligt at blive student allerede i maj måned, siger han. 

Langt de fleste bliver først studenter fra den 16. juni, og det er også først på det tidspunkt, at Oscar Kiowsky får sine endelige karakterer. 


Nyhedsoverblik