Tyv vækkede mand i soveværelse

En listetyv kom natten til onsdag til at vække en ældre mand under et indbrud i Skælskør. - Bare rolig, det er bare mig, sagde han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- En skræmmende oplevelse.

Sådan betegner vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen, en ældre mands oplevelse i nat, hvor han blev vækket af en listetyv i soveværelset.

En yngre mand udstyret med en lommelygte havde sneget sig ind i en bolig, hvor han kom til at vække den 76-årige beboer.

- Bare rolig, det er bare mig, sagde tyven, før han flygtede med en bærbar pc og en skindjakke under armen.

Efterlysning

Tyven beskrives som:

  • Dansktalende
  • 180-190 centimeter høj
  • Havde et markant ansigt

 Indbruddet fandt sted klokken 3.06 på Parkvej i Skælskør. Kun 20 minutter senere var tyven dog på færde igen, da der blev anmeldt endnu et indbrud på vejen. Her vækkede tyven dog ikke nogen.


Nyhedsoverblik