Tumult i have: Husejer snittet i foden med kniv

En fremmed mand dukkede fredag aften op i en have i Slagelse. En husejer blev snittet i foden med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 22.30 blev politiet kaldt ud til et hus på Kongelyset i Slagelse.

Her fortalte en 33-årig husejer, at han havde set en mand luske rundt i sin have. Herefter havde han råbt manden an og spurgt ham, hvad han lavede i hans have.

I et forsøg på at holde den fremmede mand tilbage endte det i tumult mellem de to, og den fremmede trak så en mindre kniv, som han snittede husejeren med i foden.

Det fortæller Anders Mikkelsen, som er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Om manden var ude på at begå indbrud i huset ved vi ikke, men han er blevet anholdt for kvalificeret vold, siger vagtchefen.

Der er tale om en mand på 51-årig mand fra Slagelse.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik