Trillede rundt efter uheld: To måtte reddes ud

To personer måtte klippes ud af en bil, da fredag eftermiddag kørte galt mellem Sørby og Flakkebjerg syd for Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snefygning ud på Slagelsevej førte fredag eftermiddag til et dramatisk uheld mellem Sørby og Flakkebjerg syd for Slagelse.

En bilist blev nemlig overrasket af en bunke sne, der pludselig lå på en bakketop. Han mistede herredømmet over bilen, der trillede rundt flere gange.

Meldingen om uheldet indløb klokken 17.29 hos politiet.

Der var to personer i bilen, og de blev begge kørt til undersøgelse i ambulancer med udrykning.

- Vi kan endnu ikke sige, om de er kommet noget til, men der var i første omgang tale om et tjek for en sikkerheds skyld, siger vagtchef Jesper Lovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Politiet har registreret uheldet som et glatføreuheld.


Nyhedsoverblik