Treetagers varmestue åbner i Slagelse

En ny varmestue i tre etager med billardlokale, værksted og plads til præst har slået dørene op i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny varmestue på 800 kvadratmeter åbnede i dag i Slagelse. Gullbritt Holm var en af dem, der i dag ville se, hvad varmestuen kunne byde på.

- Jeg ville lige prøve at tage herind for at se, hvad det var for noget. Og jeg er da sikker på, at det er noget, jeg vil benytte mig en del af, siger Gullbritt Holm til TV ØST.

Gullbritt Holm har tidligere boet i Korsør. Dengang besøgte hun flittigt Kirkens Korshærs varmestue i byen. Hun mangler hverken et hjem eller penge. Hun manglede bare et fællesskab.

Nogle gange går jeg træt herned, men jeg går træt og glad hjem, siger Inger Grønborg, frivillig i varmestuen i Slagelse

- Det begyndte med, at jeg gik forbi og så, at der var kaffe på kanden, og så gik jeg derind og sagde hej, og så har jeg været der lige siden og holder rigtig meget af det. Jeg er ikke hjemløs, men jeg kan rigtig godt lide de mennesker, som er der, siger hun.

Præst, værksted og billardlokale

Den nye varmestue i Slagelse strækker sig over tre etager, hvor der både skal være billiardlokale, værksted og plads til en præst, en sygeplejerske og alle de 25 frivillige, som tager sig af varmestuens daglige drift.

- Jeg plejer at sige, at nogle gange går jeg træt herned, men jeg går træt og glad hjem. Jeg føler, at jeg har gjort en forskel. At der er brug for én, siger Inger Grønborg, der er tilknyttet som frivillig i varmestuen i Slagelse.

Brugerne af varmestuen må dog væbne sig lidt med tålmodighed, før de kan få et måltid mad eller en kop kaffe i de nye lokaler. Den første rigtige åbningsdag bliver mandag den 23. juni.


Nyhedsoverblik