Torben har over 2500 nøddeknækkere - den første fandt han i en rodekasse

Torben Alstrøm samler på nøddeknækkere, og han har så mange, at han har lavet sit eget museum. Til april åbner han dørene for nysgerrige igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste har en enkelt liggende hjemme i skuffen.

Torben Alstrøm har over 2.500 af slagsen, og de bliver absolut ikke gemt væk i nogle skuffer.

quote Man lægger nødden ned mellem benene dér, og så knækker man

Torben Alstrøm, samler

- Vi har en meget sjov en her. Det er Hillary Clinton – hun er da meget sød, siger Torben Alstrøm, mens han viser en af sine mange nøddeknækkere frem:

- Man lægger nødden ned mellem benene dér, og så knækker man, forklarer han.

Her ses nøddeknækkeren af Hillary Clinton, der står udstillet på museet i Flakkebjerg.
Her ses nøddeknækkeren af Hillary Clinton, der står udstillet på museet i Flakkebjerg. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

I garagen i Flakkebjerg står den ene glasmontre efter den anden fyldt med nøddeknækkere i alverdens størrelser og former.

- Stauning har jeg tre eksemplarer af, fortæller han.

- Den ligger på mellem 1500 og 1800 kroner, hvis vi sælger den.

De mere traditionelle nøddeknækkere hænger på lange rækker på endevæggen i garagen.
De mere traditionelle nøddeknækkere hænger på lange rækker på endevæggen i garagen. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Startede ved et tilfælde

Samlingen har vokset sig større over årene, og passionen startede ved et tilfælde i forbindelse med en auktion for snart 15 år siden.

- Vi var oppe på Slagelse politiauktion, og der købte jeg en rodekasse med frimærker og mange andre ting. Nede i bunden lå ham her, fortæller Torben Alstrøm, mens han viser en nøddeknækker af messing frem.

- Så tænkte jeg: ”Det skal jeg samle på”.

Det var denne nøddeknækker, der blev begyndelsen på Torben Alstrøms nøddeknækker-eventyr for 15 år siden.
Det var denne nøddeknækker, der blev begyndelsen på Torben Alstrøms nøddeknækker-eventyr for 15 år siden. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Siden er der kommet så mange nøddeknækkere til, at han i 2019 slog dørene op for et nøddeknækkermuseum på hans egen adresse i Flakkebjerg.

Dengang havde han cirka 1000 nøddeknækkere, men nu er samlingen altså blevet mere end fordoblet – godt hjulpet på vej af en kvinde, der har doneret over 2000 nøddeknækkere til ham.

- Jeg har så udvalgt 1309 af nøddeknækkerne og udstillet dem på museet. Den eneste betingelse, hun stillede, var, at de kom frem, så folk kunne se dem. Og det kan de, hvis de kommer til Flakkebjerg, siger Torben Alstrøm.

Torben Alstrøm har et billede stående af den kvinde, der donerede over 2000 nøddeknækkere til ham. Han har udvalgt cirka 1300 styks, der har fået plads på museet.
Torben Alstrøm har et billede stående af den kvinde, der donerede over 2000 nøddeknækkere til ham. Han har udvalgt cirka 1300 styks, der har fået plads på museet. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Det eneste i Norden

Ifølge Torben Alstrøm selv, er nøddeknækkermuseet i Flakkebjerg det eneste i hele Norden. Der er ganske vist andre museer, der udstiller nøddeknækkere, men ingen andre i Norden har et helt museum, der er dedikeret til nøddeknækkere.

- Jeg synes da, at det er meget spændende at samle på sådan noget. Og der er ikke ret mange, der har sådan noget, siger han.

Torben Alstrøm har to ens nøddeknækkere i sin samling, så hvis der er nogen, der er friske på en byttehandel med én, han ikke har, så er han klar.
Torben Alstrøm har to ens nøddeknækkere i sin samling, så hvis der er nogen, der er friske på en byttehandel med én, han ikke har, så er han klar. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Også Torben Alstrøms hustru er blevet involveret i projektet. Hun hjælper med at holde udstillingen præsentabel.

- Jeg synes, det er sindssygt godt, at han gør det. Han følger sine drømme, og han giver noget til eftertiden, siger Hejdi Alstrøm.

Hejdi Alstrøm støtter sin mands passion og hjælper med at holde museet præsentabelt.
Hejdi Alstrøm støtter sin mands passion og hjælper med at holde museet præsentabelt. Foto: Ingrid Østergaard - TV2 ØST

Flakkebjerg Nøddeknækker Museum åbner den 15. april klokken 10. Det er gratis at komme ind. 


Nyhedsoverblik