Togene kører igen normalt efter signalfejl

Efter BaneDanmark mandag morgen oplevede signalfejl som følge af et sporarbejde, er togene igen i normal drift.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag morgen kan pendlere og andre togrejsende igen se frem til en normal morgen i togtrafikken.

Det skriver BaneDanmark på Twitter. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Problemerne opstod i kølevandet på et større sporombygningsprojekt ved Slagelse Station. Det medførte forskellige fejl på et meget gammelt sikringsanlæg ved stationen. 

Det havde store konsekvenser og forsinkelser for togtrafikken både mandag og tirsdag. Blandt andet var alle intercitytog mellem København og Esbjerg aflyst på grund af signalfejlen. 

Utilfredse pendlere 

Flere pendlere har beskrevet de seneste dages forsinkelser på grund af signalfejl ved Slagelse som et mareridt.

- Det var en lortedag sagt på den pæne måde. Jeg skulle med toget 05.26, og det holdt på perronen. Men der gik jo i hvert fald en time, inden det kørte. Så det var ikke en god oplevelserne for pendlerne i Korsør i går. Eller i dag for den sags skyld, for de er jo også aflyst i dag, siger Jim Sjøgren, der er formand for Korsør Pendlerklub.

Læs også
Store problemer for pendlere: - Hvorfor har man ikke lavet en plan B?
Læs også
Store problemer for pendlere: - Hvorfor har man ikke lavet en plan B?

Jim Sjøgrens togtur mandag morgen endte i alt med at tage to og en halv time. En tur, der ellers normalt tager ham lidt over én time. Og på vej hjem var det ikke blevet bedre. Han  måtte igen vente en time på Hovedbanegården, før han kunne sætte sig ind i toget hjem til Korsør. 


Nyhedsoverblik