To såret af knivstik i Slagelse - uden for livsfare

Veje omkring Sct. Mikkelsgade i Slagelse er spærret, mens politiet efterforsker en anmeldelse om knivstik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterforsker tidligt lørdag morgen en anmeldelse om knivstik i Slagelse.

Det skriver politiet på Twitter.

Vagtchef Joy Haensel bekræfter over for Ritzau, at et knivstikkeri har fundet sted.

Joy Haensel vil dog ikke komme nærmere ind på, om politiet har anholdt eller sigtet nogen i sagen.

Tidligt lørdag morgen har politiet afspærret flere gader i Slagelse efter et knivstik.
Tidligt lørdag morgen har politiet afspærret flere gader i Slagelse efter et knivstik. Foto: Lind Foto

Politiet skriver på Twitter, at det er "massivt til stede" på stedet.

Vagtchefen tilføjer, at politiet agter at komme med flere informationer i sagen lørdag morgen.

Hun siger desuden, at flere veje omkring Sct. Mikkelsgade i det indre Slagelse lørdag morgen var afspærret, mens politiet foretog undersøgelser på stedet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To tilskadekomne

På Twitter oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag morgen, at der er to tilskadekomne. 

Ingen af dem er i livsfare.

Politiet vil derudover på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere. 



Nyhedsoverblik