Ti biler udsat for hærværk

Ukendte gerningsmænd har ridset mindst ti biler, der stod parkeret ved Slagelse Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foreløbigt har politiet modtaget anmeldelse om hærværk fra ti bilejere, som har fået ridset deres biler, der stod parkeret ved Slagelse Sygehus.

Hærværket er sket fra onsdag eftermiddag til torsdag, hvor ukendte gerningsmænd har ridset bilerne. Flere af bilerne er ridset hele vejen rundt, nogle er også ridset på taget, og en enkelt bil har også fået smadret en rude.

Der har også tidligere været lignende tilfælde af hærværk mod biler i Slagelse, men det lokale politi ved endnu ikke om der er en sammenhæng.

Lokalpolitiet i Slagelse har på nuværende tidspunkt ingen spor at gå efter og hører derfor meget gerne fra vidner, der har set noget som kan have forbindelse til hærværket.

 


Nyhedsoverblik