Teaterpremiere gik bort med blæsten

Vinden kom i den grad i vejen, da teaterforestillingen Skatteøen onsdag aften havde premiere. Det skriver sn.dk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De mange publikummer, der onsdag aften var mødt op til premieren på Skatteøen i Korsør Havn, måtte tage derfra med uforurettet sag.

En strid vestenvind gjorde det nemlig umuligt for Borreby Teater at gennemføre forestillingen.

- Det er et sikkerhedsspørgsmål, forklarer instruktør Peter Thieme til sn.dk.

Er meget kede af det
Alt var ellers fuldstændig klappet og klart. Derfor var det også en hård beslutning teaterdirektør Joachim Castenskiold måtte tage i syvende time.

- Jeg er nødt til at træffe en fantastisk svær beslutning, og vi er ikke rigtig forberedt på det her. Vi er meget kede af det, lød meldingen til publikum med løftet om en kompensationsforestilling på søndag.

Borreby Teater regner dog med at kunne opføre forestillingen som planlagt både i aften og resten af ugen.

Vil du også se forestillingen, så kan du læse mere på Borreby Teaters hjemmeside


Nyhedsoverblik