Team Skælskør-Slagelses nye profil er udtaget til OL

Den nye badmintonspiller hos Team Skælskør-Slagelse, Line Kjærsfeldt, er nu officielt udtaget til OL i Rio.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun er dobbelt Danmarksmester i damesingle og bedst placeret dansker på verdensranglisten som nr 26. Nu er Line Kjærsfeldt, der er skiftet fra Værløse og har fået en et-årig kontrak i Team Skælskør-Slagelse, officielt udtaget til OL i Rio.

Det blev hun sammen med singlespillerne Jan Ø. Jørgensen og Viktor.Det meddeler Danmarks Idrætsforbund (DIF) onsdag.

Udtagelsen er foretaget på baggrund af en indstilling fra Badminton Danmark.

Mange danskere kæmper om medaljer

Det er dog de to herrespillerem, der kan tillade sig at drømme om en topplacering.

Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen ligger henholdsvis nummer fire og fem på verdensranglisten, og sammen var de i sidste måned stærkt medvirkende til, at Danmark for første gang nogensinde vandt Thomas Cup, også kaldet hold-VM for herrer.

Mens Viktor Axelsen er OL-debutant, så var Jan Ø. Jørgensen med ved legene i London for fire år siden. Dengang tabte han klart i ottendedelsfinalen, og han har som sådan ikke de bedste minder om opholdet i England.

I damesinglen ligger Line Kjærsfeldt nummer 26 på verdensranglisten.

I forvejen er Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl og Joachim Fischer udtaget til at udgøre den danske damedouble og mixeddouble ved OL. Også de kan blande sig i kampen om medaljer.

/ritzau/


Nyhedsoverblik