Talsmand for psykisk syge: Nu er det nok

Debatten om værestedet Birkehuset på Motalavej i Korsør er igen blusset op efter weekendens knivoverfald. Nu er er det nok, mener talsmanden for de psykisk syge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Henrik Skov har fået nok. Han er talsmand for de psykisk syge på værestedet Birkehuset ved Motalavej i Korsør. Området har den seneste tid være diskuteret, efter uromagere har chikaneret flere af områdets beboere og værestedets brugere.

Læs også: Borgmester blev advaret om Motalavej problemer

I weekenden var den gal igen, efter en polsk mand stak sin svigerfar ned. Politikerne kæmper ikke nok for at finde et nyt værested, fortæller talsmanden for de psykisk syge og sårbare, Henrik Skov, til Sjællandske.

- Vi får hele tiden at vide, at det går så godt herude. Men nu hører vi igen om episoder, eksempelvis med knivoverfald og røveriet i Rema 1000 i sidste uge. Det skaber utryghed, og det sætter dybe spor hos os. De siger, det er det bedste, de har at tilbyde. Men der må altså kæmpes for at finde noget andet. Det her går ikke. Jeg bliver sku gal, fortæller han til Sjællandske.

Han har sat en underskriftindsamling i gang i håb om at få politikerne til at handle. 

Læs mere: Birkehuset bliver hvor det er 

Opbakning fra psykiatriordfører
Henrik Skovs kritik møder opbakning fra Dansk Folkepartis psykiatriordfører og medlem af Folketinget, Liselott Blixt (DF). Hun kan godt følge argumenterne om, at stedets beliggenhed er det bedste på nuværende tidspunkt, men mener alligevel, Slagelse Kommune bør skride til handling. 

- Det kan godt være, at man i Slagelse Kommune ser placeringen af værestedet som den bedst mulige lige nu og her. Men hvis ikke brugerne føler den tryghed, de nu engang behøver, så går det altså ikke, siger Liselott Blixt (DF). 

- Det undrer mig. Jeg ved ikke rigtigt, hvem lokalpolitkerne er til for. I denne sag virker det ikke, som det er de psykisk sårbare, som politikerne kerer sig som, forsætter hun.


Nyhedsoverblik