Sydbank giver kæmpe erstatninger efter bankTrelleborg-krak

Sydbank skal betale 135 millioner kroner efter et forlig i den langvarige sag om bankTrelleborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et stort anlagt gruppesøgsmål om børsprospektet i den hedengangne bankTrelleborg bliver alligevel ikke til noget.

Sydbank har indgået forlig med Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg og skal betale op til 135 millioner kroner i erstatning og omkostninger, oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse onsdag.

Fond skal til lommerne

Som en del af forliget bortfalder de to gruppesøgsmål anlagt mod Sydbank af Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg, der drejer sig om mangler i bankTrelleborgs børsprospekt tilbage i 2007.

Desuden har Sydbank indgået forlig med Fonden for bankTrelleborg om betaling af 94,5 millioner kroner til kompensation for Sydbanks erstatning til minoritetsaktionærerne.

Tusinder med i protest

Sagen stammer fra Sydbanks opkøb af den kriseramte bankTrelleborg i januar 2008.

Mindretalsaktionærerne i bankTrelleborg fik deres aktier tvangsindløst i forbindelse med Sydbanks opkøb til en meget lavere kurs, end aktionærerne har givet for dem.

Det førte til mange protester og de utilfredse aktionærer stifter Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg med flere tusinde medlemmer.

Principiel sag med mudret afgørelse

I februar 2008 anlagde Foreningen af Minoritetsaktionærer i bankTrelleborg sag ved Retten i Næstved mod Fonden for bankTrelleborg, Sydbank, Finanstilsynet og bankTrelleborg.

Sagen var dog så principiel, at den overgik til Østre Landsret, som i maj 2008 godkender sagen som det første gruppesøgsmål i Danmark.

Mindretalsaktionærerne kræver en samlet erstatning på 200 millioner kroner. De får medhold i gruppesøgsmålet, men får ikke yderligere erstatning.

Landsretten fastslår, at mindretalsaktionærerne ikke har lidt tab, der overstiger det beløb, som de allerede har fået ved tvangsindløsningen.


Nyhedsoverblik