Succes med fed mad til ældre

Fed mad og usunde snacks som mellemmåltid. Et kostprojekt i Slagelse hjælper ældre til at tage på i vægt for at styrke immunforsvaret og skaber mere livsglæde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

På to plejecentre i Slagelse Kommune er man fra februar i år begyndt med et nyt kost-projekt. De spinkle ældre beboere skal spise lidt federe mad, for at kroppen kan få et bedre immunforsvar.

Projektet er støttet af Socialministeriet med en halv million kroner og løber året ud.

Målet er, at 50 procent af de lidt for tynde tager på. Målet er nået og mere til. 64 procent er nu lidt rundere.

- Jeg er også blevet mere rask, siden jeg kom her, fortæller 99-årige Hertha Rasmussen, som bor på Plejecenter Smedegade.

Når projektet slutter skal erfaringerne bruges på kommunens øvrige plejecentre.

 


Nyhedsoverblik