Stukket syv gange med kniv - teenager skal i fængsel

I alt fem mænd i alderen 18 til 19 år er blevet dømt i en sag, hvor to andre unge blev overfaldet i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fem mænd er ved Retten i Næstved idømt mellem syv måneders fængsel og seks års fængsel i en sag om drabsforsøg og grov vold.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Dommen blev afsagt onsdag.

Der var to ofre i sagen på henholdsvis 18 og 19 år. De blev overfaldet og stukket med kniv en nat i Slagelse i maj sidste år.

quote Jeg er helt sikkert tilfreds med afgørelsen

Morten Gimm Hvergel, anklager, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Den ene blev stukket med kniv syv gange i benet, slået og sparket.

Den anden blev stukket én gang i benet og én gang i højre brystkasse og var efterfølgende i livsfare.

Sagens hovedmistænkte - Nicas Noah Bjørnsgaard Christensen - førte kniven og er blevet idømt seks års fængsel.

Læs også
Knivstikkeri i Slagelse - en person er anholdt
Læs også
Knivstikkeri i Slagelse - en person er anholdt

Anklager Morten Gimm Hvergel er tilfreds med dommen. Også selv om han gik efter syv års fængsel til Nicas Noah Bjørnsgaard Christensen.

- Jeg er helt sikkert tilfreds med afgørelsen. Det er den rigtige afgørelse, og retten har været enig med anklagemyndigheden i langt den væsentligste del af anklageskriftet, siger Morten Gimm Hvergel til Ritzau.

quote Nogle af dem var i byen efterfølgende

Morten Gimm Hvergel, anklager

Overfaldet blev begået i en passage tæt på biografen i Slagelse.

- Flere af de tiltalte havde været i byen inden overfaldet. Nogle af dem var også i byen efterfølgende, fortæller anklageren.

Ikke noget klart motiv

Under retssagen er det ikke blevet fastlagt, hvad motivet til overfaldet helt præcist var.

- Men det har været fremme, at hovedgerningsmanden havde et problem med én af de forurettede på grund af noget, der skulle være sket ugen forinden, siger Morten Gimm Hvergel.

quote Flere af de tiltalte havde været i byen inden overfaldet. Nogle af dem var også i byen efterfølgende

Morten Gimm Hvergel, anklager, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Tre af de tiltalte blev idømt et år og to måneders fængsel for grov vold og for at have medvirket til knivstik. Den sidste tiltalte fik syv måneders fængsel for blandt andet at have tilsluttet sig overfaldet ved at være tilstede.

Ligesom ofrene er de dømte i alderen 18 til 19 år.

Nicas Noah Bjørnsgaard Christensen ankede dommen på stedet. De resterende fire bad om tid til at overveje, om de vil modtage dommen eller anke afgørelsen og altså tage sagen videre til landsretten.

Flere veje afspærret 

Knivstikkeriet fandt sted natten mellem fredag og lørdag den 21. maj 2022. Hvorefter politiet mødte talstærkt op i området omkring Sct. Mikkelsgade, Træskogården og Valdemarsgade i Slagelse.  

Flere veje var afspærret, mens politiet efterforskede gerningsstedet.

Frem til omkring klokken 07.00 efterforskede politiet i området omkring Sct. Mikkelsgade. Arkivfoto.
Frem til omkring klokken 07.00 efterforskede politiet i området omkring Sct. Mikkelsgade. Arkivfoto. Foto: Lind Foto

Tilbage i maj lød det sådan her fra Rune Dahl Nilsson, der er vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 

- Politiet har været massivt til stede i området hele morgenen, hvor vi har sikret spor og udsagn fra vidner. 

Klokken 07.00 lørdag morgen blev afspærringen omkring Sct. Mikkelsgade ophævet. 







Nyhedsoverblik