Det bliver bøvlet at komme væk fra Sjælland under stormen Bodil, der ventes at ramme regionen torsdag eftermiddag, aften og natten til fredag.
Storebæltsbroen lukkede 13.30 for al trafik over broen, da de første vindstød nåede 27 meter i sekundet.
Først ved midnatstid – måske senere – vil broen igen kunne åbnes.
Farøbroen lukkes også
Også Farøbroen ventes at blive lukket. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
De venter at broen vil blive lukket omkring klokken 18 – måske før. Broen ventes først at genåbne omkring klokken 21.
Mens Farøbroen er lukket henvises personbiler og varevogne til at køre over Storstrømsbroen i stedet. Lastbiler eller andre køretøjer med en vægt på over 10 tons må dog vente.