Storebæltsfærge bliver turistattraktion – nu har damen lagt til kaj

Den gamle storebæltsfærge MF/Broen er ved at blive gjort i stand og klar til sit nye færgeliv som turistattraktion i Halsskov. Nu også med julelys.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et stykke Danmarkshistorie, der nu ligger på land ved Halsskov Færgehavn.

Lige nu er MF/Broen stort set tømt for inventar, men sådan skal det ikke blive ved med at være. Den skal nemlig snart danne ramme om en udstilling om Storebæltsbroen.

Historisk færge med mange facetter

Færgen er endelig havnet i havnen i Halsskov efter en omskiftelig tilværelse.

quote Det er en kultufærge

Torben Hjelm, projektleder Halsskov Færgehavn

Fra 1952 sejlede den mellem Korsør og Nyborg og siden Halsskov og Knudshoved, og i1966 sejlede den på ruten mellem Kalundborg - Samsø og Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet.

I 1966 blev M/F Broen indsat på Århus-Samsø-Kalundborg-overfarten.
I 1966 blev M/F Broen indsat på Århus-Samsø-Kalundborg-overfarten. Foto: Arkivfoto

Senere har MF/Broen blandt andet fungeret som diskoteksskib i Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra 1992 fungerede færgen MF Broen som diskotek i Aarhus.
Fra 1992 fungerede færgen MF Broen som diskotek i Aarhus. Foto: Arkivfoto

- Det er en kulturfærge

Nu skal den gamle dame have nyt liv som en del af området med vandsportscentret i Halsskov Færgehavn.

- Det er en blanding imellem historie og nutiden. Det er en kulturfærge, siger projektleder Torben Hjelm.

Præcis hvordan, den skal bruges, skal borgerne være med til at bestemme, men borgmesteren har allerede ideer:

- Hvis vejret virkelig er dårligt, kan man flytte beachvolly-nettet ind på færgen ind på dækket. Set var én mulighed. Der kan også være noget dykning, der kan være kitesurfing, der kan være vindsurfing. Der kan være alle mulige sportsaktiviteter – også de aktiviteter, der er tilknyttet et almindeligt strandområde, siger borgmester John Dyrby Poulsen (S).

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge borgmester John Dyrby Poulsen er projektet med MF/Broen hver en krone værd, selvom den har kostet fire millioner kroner. Selve projektet har kostet 16 millioner kroner.
Ifølge borgmester John Dyrby Poulsen er projektet med MF/Broen hver en krone værd, selvom den har kostet fire millioner kroner. Selve projektet har kostet 16 millioner kroner. Foto: Arkivfoto

Noget af det første man kan opleve er julelys

Noget af det første, man kan opleve, bliver dog en udstilling om Storebæltsbroen. Derfor skal håndværkere nu i gang med at gøre den klar til, at gæster kan komme ombord.

- Den første december tænder vi lyset på Storebæltsbroen, og så tænder vi også lys på broen, siger projektleder Torben Hjem.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Første december tænder vi lyset på Storebæltsbroen, og så tænder vi også lys på broen, siger projektleder Torben Hjem.
- Første december tænder vi lyset på Storebæltsbroen, og så tænder vi også lys på broen, siger projektleder Torben Hjem. Foto: Arkivfoto

Allerede nu trækker færgen mange nysgerrige til - og der er glæde over fremtidsplanerne.

- Jeg synes, her er lækkert. Jeg synes, det er rigtig godt. Det koster nogle penge, men det er der ikke noget at gøre ved. Det skal bevares, ellers havde det været væk alt sammen, siger Erik Andersen fra Korsør.

Artiklen fortsætter under billedet.

Erik Andersen fra Korsør mener, at det er godt, kommunen gør noget for at bevare den historiske færge.
Erik Andersen fra Korsør mener, at det er godt, kommunen gør noget for at bevare den historiske færge. Foto: Arkivfoto

Projektet har indtil videre kostet 16 millioner kroner

Slagelse Kommune har betalt fire millioner kroner for den gamle færge, og indtil videre har projektet kostet 16 millioner kroner.

Er det pengene værd?

- Ja, jeg synes, det er hver en krone værd. Det viser, vi er klar til at gøre ting, der er lidt utraditionelle. Vi er klar til at sætte en færge på land og bruge den som en aktiv del af et vandsportssted. Der er ikke så langt fra idé til handling, når vi først får idéen, gør vi altså også noget ved det, siger John Dyrby Poulsen.

Udsigten kan man i hvert fald ikke klage over - og mon ikke der også bliver mulighed for lidt at spise og drikke som i de gode gamle færgedage.

- Vi skal have noget storebæltsnostalgi. Der kan også være noget storebæltskaffe. Der kan være nogle røde pølser og noget biksemad, så en hvilken som helst caféejer vil nok kunne få noget ud af det her, mener projektleder Torben Hjelm.


Nyhedsoverblik