I aften og hele natten igennem vil Storebæltsbroen være badet i blåt lys.
Det skriver Sund og Bælt på det sociale medie X.
Den blå farve markerer, at det i dag er World Maritime Day. En dag hvor der sættes fokus på sikkerheden til søs.
Det er organisationen IMO, der står bag den maritime dag, og det er dem, der har opfordret til, at monumenter og andre store pejlemærker, som for eksempel Storebæltsbroen, lyses op i blåt.