Storebæltsbroen slog rekord bededag

Trafikken over Storebælt slog rekord bededag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi ville vestpå for at fejre bededag med venner eller familie.

Det skulle man i hvert fald tro, hvis man ser trafiktallene fra Storebælt bededag.

Her slog Storebælt nemlig sin rekord for hvor mange biler, der kørte gennem betalingsanlægget på én time i én retning.

Det oplyser Sund & Bælt.

700.000 kroner tjent på en time

Rekorden blev slået bededag i timen mellem 10 og 11, hvor hele 2.920 biler kørte gennem betalingsanlægget i vestgående retning. Det svarer til næsten 50 biler i minuttet.

Hvis bilerne alle betalte standard takst for at køre gennem anlægget, så betød alene denne times trafik en omsætning på 700.000 kroner.

Den tidligere timerekord lød på 2.862 biler gennem anlægget på én time.


Nyhedsoverblik